oktober 27 2023 0Comment

Vundet: Nyt botilbud i Thisted Kommune

EKJ skal være med til at opføre et nyt botilbud, hvor livskvalitet for både beboere og pårørende er i højsædet.

Den gode balance mellem at være et hjem, en arbejdsplads og en del af lokalområdet. Det var noget af det, der skiller sig positivt ud i det vindende forslag for Thisteds nye botilbud til handicappede, som EKJ står bag sammen med ERIK arkitekter og Byggefirmaet Knudsgaard.

I alt fire forslag var med i opløbet om at vinde botilbuddet, der skal skabe et hjem for sårbare borgere med forskelligartede behov.

Klar i 2026

Botilbuddet er udviklet med input fra bl.a. pårørende, det pædagogiske fagpersonale og lokalområdet. For både de pårørende og personalet er det vigtigt, at personalet er synligt og har et godt overblik over beboerne, og det vil bostedets indretning være med til at understøtte.

For lokalsamfundet er bygningens fremtoning vigtig, ligesom udenomsarealerne gerne må være så indbydende, at det får knyttet bostedet endnu tættere til den omgivende by,

Det nye botilbud forventes at stå færdig i første halvår 2026, og vil blive certificeret som DGNB Guld med hjerte med særligt fokus på det gode indeklima. Realiseringen af projektet er forbeholdt endelig godkendelse fra Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune og vedtagelse af lokalplanen for området. Læs mere her.

Tak til ERIK Arkitekter for lån af visualiseringer.