Mød Rasmus Gross Jacobsen, konstruktionsingeniør på lokalkontoret i Odense
Rasmus har fra barnsben hjulpet med at renovere og bygge på sine forældres gamle gård, sætter en ære i det gode samarbejde og drømmer om at renovere de gamle bygninger på Siloøen i Odense Inderhavn.
Hvorfor valgte du at blive ingeniør?
Jeg er vokset op på en gammel gård ved Horne på Sydfyn. Der har jeg altid været med til at renovere og bygge på gården, og jeg har også altid rodet med cykler, knallerter og biler. Efter gymnasiet havde jeg nogle sabbatår, hvor jeg fik prøvet nogle forskellige ting af. Der fandt jeg ud af, at det var en tekniske uddannelse, jeg skulle have. Det er et område, jeg føler mig hjemme i, og som har interesseret mig hele livet.
Du har været hos EKJ i knap et år. Hvad lokkede dig?
Min tidligere kollega, Rasmus Helweg, skiftede på et tidspunkt til EKJ, og det var for mig en blåstempling af virksomheden. Jeg kendte ikke til EKJ før det, men lærte virksomheden at kende igennem Rasmus. Han har også været min mentor og vej ind i virksomheden, og det har været et stort plus.
Og nu hvor du er her – hvad kan du så bedst lide ved at arbejde hos EKJ?
Det er jo en relativt gammel virksomhed, og vi har ret mange senior-ingeniører, som har en enorm viden. Det er rigtig fedt, at man kan sparre med dem, hvis man støder ind i en problemstilling. Og så synes jeg, at det er rigtig godt, at man vægter det højt, at vi skal have det godt og sjovt, når vi går på arbejde, uden at der bliver gået på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer. Vi har en relativt flad struktur, og det er også en god kvalitet. Så føler man, at alle er på bølgelængde, og jeg har indtryk af, at man har mulighed for at udvikle sig i den retning, der interesserer en.
Hvilke opgaver fylder mest hos dig for tiden?
Jeg har en del projekter, der er i gang med at blive udført, hvor jeg er på tilsyn og følger projektets fremdrift – fx moderniseringen af Billund Centret. Derudover har jeg en del projekter, hvor jeg står for slutdokumentationen, som skal sikre, at bygningen lever op til de krav, der blev stillet fra start. Det kan godt indebære en del detektivarbejde, dialog og vedholdenhed, da slutdokumentationen ikke altid er det, der fylder mest, når man skal udføre et byggeri. Det kan ende ud i, at man må lave en afvigelse og efterregne konstruktionerne på en anden måde og i værste tilfælde lave nogle destruktive undersøgelser for at sikre, at bygningen er udført korrekt. Men som regel findes dokumentationen et sted – det gælder bare om at være vedholdende og gå på jagt.
Hvilken type projekter forventer du at se flere af i fremtiden?
Selv om renoveringsager rent økonomisk kan være en udfordring, så håber jeg, at vi kommer til at se mere renovering frem for nybyggeri. Det er altid nemmere at lave noget nyt, for du ved alt om det, du bygger op. Hvis du vælger at renovere, har du måske ikke fuld indsigt i den statiske sammenhæng og materialerne eller deres adfærd i et nyt byggeri. Men der må vi bruge vores erfaring og sunde fornuft, for de gamle byggerier er ofte rigtigt fornuftige kvalitetsmæssigt.
Hvad kan vi som ingeniører gøre, hvis bygherre ønsker at rive ned frem for at renovere?
Som rådgivere bliver vi jo bedt om at komme med vores råd og vurdering, og jeg vil ikke være bleg for at skubbe på. Jeg har endnu ikke siddet i en position, hvor jeg har haft det mandat, men hvis jeg på et tidspunkt sidder med så tidligt i projektet, hvor man skal beslutte, om man skal bevare eller nedrive, så vil jeg da argumentere for at bevare, hvis det giver mening. Hvis bygningen ikke står til at redde, eller det er noget være skidt, så skal det selvfølgelig ikke bevares. Men det er min vurdering, at der er ekstremt mange gode bygninger, der bliver revet ned, fordi de ikke lige ser ud, som man ønsker, eller funktionaliteten ikke passer. Lige præcis her er det vigtigt, at vi udfordrer tanken om bare at rive ned.
Hvad er den vigtigste evne for at være en god ingeniør?
Udover de åbenlyse faglige kvalifikationer, så tror jeg på, at ens tilgang til samarbejdet er helt afgørende. Man kan ikke komme i mål med et byggeri alene – det er en fælles indsats med bl.a. bygherren, arkitekten og entreprenøren. Der er mange, der ser det som en hurdle at skulle arbejde sammen med de andre fagområder, men jeg synes, at det er fedt, når man bidrager til samarbejdet og gør det tidligt i projektet, så man kan være med til at skabe nogle bedre projekter. Så kan det være nybyggeri eller renovering – jeg tror på, at alle typer af projekter kan være sjove, så længe man har et godt samarbejde. Jeg sætter en ære i at bidrage med god stemning og en konstruktiv tilgang, for folk får også lyst til at lave et godt stykke arbejde, når du er anerkendende, opmuntrende og løsningsorienteret fremfor at pege fingre eller placere ansvar.
Hvad er din drømmeopgave?
Jeg kunne godt tænke mig at være med til at renovere de gamle pakhuse og siloer på Siloøen i Odense Inderhavn. Vi har jo vundet forundersøgelsen af inderhavnen, og vi har kontor på den modstående kaj i en bygning, vi selv har renoveret. Så jeg sidder og kigger over på de gamle bygninger hver dag. Jeg ville enormt gerne være med til at give de gamle bygninger nye funktioner og give havnen det liv, den fortjener med respekt for al den historie og identitet, der ligger i de gamle silo- og teglstensbygninger. Det kunne virkelig være en sjov og meningsfuld opgave.
Færdiggør sætningen “hvis du kendte mig bedre, ville du vide at …
… jeg har cyklet til Malaga.
Vil du være en del af EKJ?
Se hvilke stillingsopslag vi har på vores karriereside.
