oktober 29 2024 0Comment
Tyren i Kødbyen bliver beklædt med beskyttelsesdragt

Kødbyens ikoniske tyr får beskyttelsesdragt på

Kødbyens ikoniske tyr får beskyttelsesdragt på

Den fredede tyr i Kødbyen er blevet pakket ind i en specialdesignet beskyttelsesdragt af træ, plader og plastik. Indpakningen beskytter den porøse skulptur – skabt af Aksel Einar Utzon-Frank i 1933 – under det omfattende restaurerings- og renoveringsarbejde, som kødbyen i øjeblikket gennemgår.

Den ikoniske tyr i Kødbyen har fået en beskyttelsesdragt på. Indhyllet i træskelet, plader og plastik sikrer dragten, at Tyren bevares intakt gennem den omfattende restaurerings- og renoveringsproces, som Kødbyen i øjeblikket gennemgår.

Indpakningen er nødvendig, da Tyren er en fredet skulptur, skabt i 1933 af maler og billedhugger Aksel Einar Utzon-Frank.

”Renoveringen af Kødbyen omfatter mange bygningsdele og kræver tunge stilladser og arbejdsredskaber omkring Tyren. Derfor er det nødvendigt at beskytte Tyren, så man undgår skader på den porøse beton,” fortæller EKJ-rådgiver og projektleder Peter Bjarne Jensen og fortsætter:

”Tyren er fremstillet i cementmørtel med kalkholdige sandtilslag og har en særlig sarthed, der kræver ekstra omhu, særligt fordi Tyren er hul og dermed ekstra følsom overfor fugt og temperaturændringer.”

Beskyttelsesdragten er designet med åndehuller

Beskyttelsesdragten er designet til ikke kun at afvise skader, men også til at sikre god ventilation omkring Tyren. Et åndehul i dragten i både bunden og på siden tillader luftcirkulation, så man undgår kondens og risiko for fugtskader. I Tyren er der i forvejen små åndehuller, som er strategisk placeret i bugen og bagenden, der sikrer at skulpturen er tør og godt ventileret.

Sikrer Tyrens oprindelige udtryk og plads i Kødbyens kulturarv

Når renoveringsarbejdet omkring Tyren er afsluttet, og stilladserne er fjernet, skal den ikoniske skulptur igennem en skånsom restaurering. Soklen bliver nænsomt renset og repareret, mens Tyren selv skal males, så den fremstår som ny, men stadig tro mod sit originale udtryk fra 1933.

 

“Renoveringen af Kødbyen omfatter mange bygningsdele og kræver tunge stilladser og arbejdsredskaber omkring Tyren. Derfor er det nødvendigt at beskytte Tyren, så man undgår skader på den porøse beton.Peter Bjarne Jensen, EKJ’s projektleder på Den Hvide Kødby

EKJ er totalrådgiver for Den Hvide Kødby

EKJ er totalrådgiver for renoveringen af den fredede Hvide Kødby i København, hvilket bl.a. kræver, at man er detaljeorienteret og kan forudsige uventede udfordringer,