Det er altid et dilemma, hvordan man skal prioritere pladsen i byrummet, hvis man både vil have klimatilpasning, rekreative områder og en grøn by. En af løsningerne er at tænke i flere lag og multifunktioner. Det siger miljøbiolog og fagchef i EKJ Finn Oemig i et debatindlæg i Byrummonitor. Læs det her.

Fodboldbaner, P-pladser og klimatilpasning.

Der er kamp om pladsen i byen. Det dilemma kender vi som rådgivere kun alt for godt. For når vi går i gang med et projekt, skal vi også forholde os til, hvordan byrummet imellem husene skal bruges.

Skal vi prioritere P-pladser, cykelparkering, skaterarealer, legepladser, fodboldbaner eller grønne områder? Og hvordan får vi udover de valgte prioriteter yderligere plads til den nødvendige klimatilpasning på overfladen med forsinkelse af skybrudsvand?

Det er en delikat balancegang mellem ønsker, krav og regler.

Flere grønne lag og multifunktioner

En af løsningerne på den eftertragtede plads er at tænke i flere lag og multifunktioner – f.eks. at udnytte P-pladser og fodboldbaner til at opsamle skybrudsvand og bruge så mange vandrette flader som muligt til at opsamle vand og understøtte biodiversitet. Det gælder både tage i alle afskygninger og arealer i parker.

En park som Fælledparken i København har f.eks. flere ikke-funktionelle arealer ud over de store plæner – som bl.a. bruges til fodbold, 1. maj-arrangementer og DHL-løb. Disse steder vil man sagtens kunne omdanne til områder for både biodiversitet og vandopsamling/klimatilpasning.

Lodrette flader i form af vinduesløse husgavle og facader kan også i langt højere grad medvirke til en ’urban vildificering’ og klimatilpasning. Med få tilpasninger kan man let omdanne facaderne til hængende, vertikale haver, der tiltrækker bier, insekter og fugle og opsamler vand.

Modige politikere savnes

Kampen om pladsen i byerne handler også om, at vi skal tænke endnu mere ud af boksen. For skal vi fortsat bo så stort? Med 54 m² per person er danskerne nemlig blandt dem i verden, der bor på mest plads. Og skal vi fortsat have så mange biler, der i antal er stigende?

Den slags spørgsmål kræver svar og beslutninger af modige politikere. Og uanset hvad, er kampen om pladsen altid en afvejning af mange hensyn.

Beslutningen om at blotlægge Aarhus Å – som begyndte i slutningen af 1990erne og først endte i 2015 – mødte også en del modstand i starten. Men beslutningstagerne holdt fast i deres beslutning, som har givet Aarhus et populært sted med caféer og et rekreativ å-område. Jeg tror, det er svært at finde nogen i dag, som er utilfreds med den forandring af midtbyen!

Jeg kunne i den forbindelse håbe, at politikerne var lige så modige omkring at blotlægge Ladegårdsåen, som løber under Åboulevarden og er en af de mest trafikerede indfaldsveje til København. En åbning af åen vil give Nørrebro-byboerne mere tiltrængt natur og rekreative arealer. Og man kunne så vælge at reducere den flersporede vej til den halve kapacitet, eller føre trafikken ned under jorden i en tunnel – velvidende, at dét er en meget dyr løsning.

Helhedsplaner er nødvendige

I takt med udbygning af den vedvarende energi vil kampen om pladsen i byerne og alle andre steder blive endnu mere intens, fordi vedvarende energi, især solceller, kræver meget plads.

Så vi kommer ikke udenom at udarbejde gode helhedsplaner, der fra start tænker smart klimatilpasning, grønne områder og biodiversitet ind – i flere lag og med multifunktioner, der udnytter både vandrette og lodrette flader.

Se debatindlægget på Byrummonitor 2. oktober 2024.