DSP-Plus Rammeaftale

DSP-PLUS rammeaftale (Det Strategiske Partnerskab) med Københavns Kommune (Byggeri København), hvor målet er, at en styrket dialog mellem samarbejdsparterne vil føre til endnu bedre løsninger i byggeriet, øget bygbarhed, færre fejl og lavere omkostninger

EKJ er, i samarbejde med entreprenørfirmaet Jakon A/S og Rørbæk og Møller Arkitekter, part i rammeaftalen med Københavns Kommune vedrørende Strategisk Partnerskab om en større opgaveportefølje over en 4-årig perode. Projekterne omhandler tilbygning, nybygning, renovering samt energitiltag for eksempelvis stadions og idrætsanlæg, biblioteker, museer, døgninstitutioner, pleje- og botilbud, administrationsbygninger samt byggeri for behandling af stofmisbrugere mv. Projekternes størrelse svinger mellem 10-120 mio. kr. i anlægsudgift.

Københavns Kommune har en forventning om, at det Strategiske Partnerskab kan reducere kommunens byggeomkostninger og samtidig fastholde og styrke de færdige bygningers funktionalitet og kvalitet. Derfor vil Byggeri i København bruge det Strategiske Partnerskaber som en platform til at udnytte de optimeringspotentialer, der ligger i en stor portefølje med flere ensartede processer og produktioner.

EKJ varetager styring og ledelse af planlægnings-, projekterings- og udførelsesprocesser som del af samarbejdets operationelle ledelse, der hr til opgave at fastholde fokus på innovation i byggeprocessen, udvikling af høj forandringskapacitet og forbedringskultur.

Ydelser udført på projektet

Under rammeaftalen genneføres byggesager blandt andet i:

  • Ryparkens Idrætsanlæg og Svanemøllehallen (ByK)
  • Botilbudene Lindegårdshusene, Stubberupgård og Thorupgården
  • Huset i Magstræde
  • Ungdomsboliger Smedestræde
  • Værksted for Hovedstadens Beredskab
  • Herberget og Fristedet Sundholmsvej

Ydelser udført på projektet

  • Part i Operationel Ledelse og Styregruppe i Partnerskabet med Byggeri København (ByK)
  • Projekt- og projekteringsledelse
  • Projektering, af Konstruktioner, VVS, Ventilation, El m.m
  • Miljøscreening og -sanering
  • Energirådgivning
  • Bæredygtighed
  • Fagtilsyn og projektopfølgning
Kategorier:
Kunde: Københavns Kommune, Byggeri København
Lokation: København
Færdiggjort: 2016-2020
Arkitekt: Rørbæk og Møller Arkitekter, Jakon AS

Er du på udkig efter dygtige rådgivende ingeniører?