Højteknologisk servicehub til REMA’s nye flåde af el-lastbiler

AK83 arkitekter og EKJ baner vejen for REMA med at udvikle et innovativt servicecenter i Reitanparken ved Horsens, hvor el-lastbiler både kan lade op og tage en tur i vaskehallen med genbrugt regnvand.

EKJ og AK83 er både bygherrerådgiver og projekterende rådgivere på Remas nye servicecenter, hvor stort set alle løsninger ser dagens lys for første gang, og hvor særligt REMA’s nye flåde af el-lastbiler stiller krav til ingeniørkunsten.

”Rema 1000 er en frontløber inden for mere bæredygtige løsninger. Det betyder, at vi ikke bare kan trække velkendte løsninger op af skuffen, men at vi må udvikle nye løsninger specifikt til projektet her. Men her i Nordjylland siger vi ikke, at der er noget, der er svært. Vi løser det bare,” lyder det muntert fra Flemming Søndergaard Nielsen, der er en del af EKJ’s lokalkontor i Aalborg og projektleder på REMA’s nye servicecenter.

Svanemærket vaskehal

Udover at skabe plads til service og reparation af Remas mange lastbiler skal det nye servicehub rumme en lille park af ladestandere, hvor REMA’s el-lastbiler kan blive klar til endnu et stræk på landevejene.

”Vi har bl.a. dimensioneret elforsyningen til ladestanderne. Der kan lyde simpelt, men det kræver en meget effektfuld strømforsyning, når du skal lade store lastbiler og samtidig udnytte energien fra solceller på taget af bygningerne. Det har været et ret komplekst puslespil at få plads til alle rør og ledninger nede i jorden,” fortæller Flemming.

Et andet centralt element i servicecentret er den svanemærkede vaskehal, der får bilerne til at skinne ved vask med regnvand.

”Det kræver et kompliceret system af tanke og beholdere, når vi skal opsamle, opbevare og distribuere regnvandet til vaskehallen. Igen er der tale om en skræddersyet løsning til REMA, og det er virkelig skønt, når vi får lov til at være med på så nyt og innovativt et projekt med en bygherre, der både kan og vil investere i den grønne omstilling,” siger Flemming Søndergaard Nielsen.

Robotter styrer lageret

Det er langt fra første gang, at EKJ samarbejder med REMA og arkitekterne AK83, som også er tilknyttet det nye servicecenter.

I samme område som det nye servicecenter hjalp EKJ i 2020 med at opføre en returterminal med et fuldautomatisk vaskeanlæg til vask af paller, plastkasser og andre genbrugsmaterialer fra landets REMA 1000- butikker. I 2022 fulgte et tørvarelager, der på samme vis er fuldautomatisk og højteknologisk indrettet med robotter og selvkørende hylder.

Byggeriet er udført energieffektivt med 19.300 m² solceller på taget af bygningerne fordelt på det 35 meter høje tørvarelager og returterminalen. Det tagbaserede solcelleanlæg er blandt Danmarks største og dækker en stor del af lagerets forbrug.

Rema 1000 er en frontløber inden for mere bæredygtige løsninger. Det betyder, at vi ikke bare kan trække velkendte løsninger op af skuffen, men at vi må udvikle nye løsninger specifikt til projektet her.

Flemming Søndergaard Nielsen, projektleder hos EKJ

Bygherre

Stor industrikunde

Lokation

Sjælland

Vores primære ydelser:

Miljøsanering og nedrivning af to kontorbygninger

Genbrug/nyttiggørelse af byggematerialer 

Etablering af P-plads med nedsivning af regnvand og etablering af regnvandsbassiner.

Håndtering af særlige krav til støvbegrænsning og -håndtering