Debat: Uvidenhed om asbest udsætter unødigt mange for sundhedsfare

Asbest findes ikke kun i tage, men overalt i bygninger fra før 1990 – lige fra fliseklæb, isolering og rørbøjninger til facadeplader og gulvbelægninger. Det ved for få borgere, som i uvidenhed dermed udsætter både sig selv, genbrugsstationer og håndværkere for asbestrisiko, når de renoverer deres køkkener og badeværelser.

Af Peter Sally Munch Jacobsen og Jens Strandby Jakobsen, miljørådgivere i EKJ

Det kan koste dyrt for helbredet at ville spare penge, når man vil renovere et køkken eller et badeværelse i sit hjem. For alt for mange borgere ved ikke, hvor meget asbest der potentielt kan gemme sig i deres hus eller lejlighed.

Asbest er nemlig blevet brugt mange forskellige steder – og ikke kun i tagbelægninger, men i alt fra fliseklæb, teknisk isolering, rørbøjninger og elastiske fuger til facadeplader, loftplader, tagpap og gulvbelægninger som linoleum og vinyl.

Brugen af asbest toppede i 1970’erne. Så familiehuse, etageboliger og industri fra den tid har med sikkerhed en eller anden form for asbest indbygget.

Uvidenhed skaber sundhedsrisiko

Den generelle uvidenhed om udbredelsen af asbest kan udgøre en stor sundhedsrisiko for mange mennesker. For det kan være fristende for en person, der ønsker at renovere sit badeværelse, at spare udgiften til håndværker og affaldshåndtering ved selv at rive fliser og sanitet ned og transporterede 200-300 kg byggeaffald til den lokale genbrugsplads.

Men selv en kortvarig eksponering af asbeststøv kan være livsfarlig. Og i virkeligheden er eksponeringen kun kortvarig for beboerne. De ansatte på genbrugsstationerne og håndværkene – der efterfølgende kommer ud til det efterladte støv og skal bygge nyt – bliver hyppigere og uforvarende udsat for asbestrisiko.

Mere information fra myndigheder savnes

Hvis myndighederne og beslutningstagerne kom mere på banen, kunne vi mindske faren for asbestrisiko.

Først og fremmest burde de via kampagner, medier og måske endda e-boks igangsætte en massiv oplysningsvirksomhed om, hvor der findes asbest. Og så skal lovgivningen ændres. Som det er i dag, skal man anmelde sit affald og dermed foretage miljøundersøgelser, hvis man genererer mere end 1 ton byggeaffald.

Det vil vi gerne have lavet om, så der ikke er en vægtgrænse – andet end måske en bagatelgrænse på 50-100 kg. Det betyder, at der skal laves en miljøundersøgelse før alle nedrivninger. En sådan undersøgelse for et badeværelse vil højst koste 5.000 kr. Til gengæld vil den sikre sundheden for både den private bygherre, håndværkerne og medarbejderne på genbrugsstationerne.

Man kunne også forestille sig, at der stod en standardtekst i alle BBR-meddelelser for byggeri fra før 1990, hvor de sidste dispensationer til udendørs anvendelse af asbestholdige materialer på bygninger ophørte. I teksten skulle der stå, at der kan være asbest i rør, fliser-, tag- og gulvbelægninger. Hermed er beboerne informeret om risikoen, og BBR-meddelelsen kan løbende blive tilpasset i takt med de renoveringer og forbedringer, der sker.

Så længe de fleste borgere stort set er overladt til sig selv med hensyn til asbestrisikoen, kan de hente nyttig information på både Asbest-huset.dk og Renover-sikkert.dk. I langt de fleste tilfælde er det dog svært at komme uden om en laboratorieprøve for at være sikker på, hvad bygningsdelen indeholder.

Godt med ny lov om autorisation ved asbestsanering

Vi hilser selvfølgelig den nye lov velkommen, der betyder, at man som firma fra den 1. januar 2025 skal have en særlig autorisation for at kunne håndtere asbest. Men loven tager desværre ikke højde for de ubeskyttede, ofte mindre nedrivninger og renoveringer, som foregår i de små hjem.

Vi har dog erfaret, at der i EU er tanker om at etablere en database med registrering af asbestforhold, som tillige indeholder en handlingsplan for asbestholdige materialer. Så vidt vi kan forstå, skal der være obligatorisk screening og registrering før et renoveringsarbejde. Man vil så få mulighed for støtte i form af en slags håndværkerfradrag – da udførelsen kan blive en stor omkostning, hvis man finder asbest i bygningsdelene.

Indtil da vil vi slå et stort slag for mere oplysning og krav om forundersøgelser. For det er så meget spild af liv og livskvalitet at blive udsat for asbest, når vi sagtens kan udgå det!

Peter Sally Munch Jacobsen (tv.) og Jens Strandby Jakobsen, miljørådgivere i EKJ. Foto: Camilla Hyllebjerg